Så blev det første vm for BRM biler i gr. 2 dem vi kalder mini saloon afviklet.
Tilmeldingsfristen var ret kort og for flere var der ikke muligt at få plads i kalenderen.
Vi tog 3 mand afsted fra Racefun, Henrik med 6 måneders erfaring, Kai der stor set kun har kørt i Racefun og undertegnede.
Og da løbene skulle køres med 2 timer på hver af de 4 baner hvoraf de 2 var plastik, sammenholdt med holdets niveau/erfaring vidste vi godt at en plads i bedste halvdel ville være urealistisk, så målet var ikke at blive sidst og få spolet en masse erfaring ind på kontoen specielt for de 2 andre. Desuden skulle der festes igennem og skabes venskaber på tværs af grænser.
Fredag morgen meget tidligt mødtes vi og snuppede en flyver til Bergamo små 200 km fra banen i Badia Polesine, slotkufferten den nyeste fra slotworld passer på mål som håndbagage og kan stå under sædet foran, og som altid skulle sikkerhedskontrollen se hvad det var, der blev samlet flere vagter for at kigge på biler og ingen bekymrede sig om vores controllere, men flere spurgte hvor de kunne køre sådan noget henne, så der blev det visitkort ud. Vi havde smidt et par kufferter ind som bagage en med værktøjet en Henrik's med han tøj osv.
Vel ankommet til Bergamo med sne på bjergtoppene kom kun min kuffert ud på båndet, så vi spildte lige ½ time på forsikring og efterlysning mm. inden vi fik tid til at hente vores leje bil. Golfen der var bestilt var på bedste italienske vis udskiftet til en FIAT 500L, sikke noget lort at køre i, 3 voksne på ca. 188 i snit og over 300 kg. sidder ikke godt i sådan en papkasse.
Nå afsted til stort supermarked for at handle tøj, tandbørste mm til Henrik, og videre til banen, vi ankom nu 30 efter træningen var startet, efter et par gennemkørsler af alle 4 baner lod jeg de andre træne videre og kørte ud til stedet hvor vi skulle overnatte for at hente nøglen og checke ind.
Træningen fredag sluttede kl. 20.00 og bagefter var der fællesspisning i hallen sammen med alle de andre, typisk Italiensk med karafler af vin, en antipasti, dernæst forret af risotto, dernæst hovedret med 3 slags kød, efterfulgt af kage og kaffe.
stemningen var høj ved vores bord hvor hollænderne viste sig som rigtig flinke fyre, samt Alan fra US, Davide fra BRM koom rundt med en flaske vi skulle smage på, ret kraftig procent brygget på grapefrugter, absolut ikke lovligt, men stærkt som bare fanden og smag som en super rødvin, guf guf, 1 glas og kortet var i fare hvis man skulle køre.
Når det var blevet mørkt og vi blev smidt ud og kørte tilbage til hotellet, Kai var frisk på at gå i byen, Henrik ville hjem og sove, så vi kørte hjem med ham først, og så smilede heldet til os, der var privat fest i restauranten på vores hotel så vi gik ind og fik et par flasker vin, de laver selv pølse mm. på stedet, grisen de havde slagtet for nyligt havde jeg hilst på sidst jeg boede på dette skønne sted. så den skulle vi da smage, Luciano gloede dumt på sit ur og udbrød at klokken var midnat om vi var seriøse, ja gu fanden ville vi smage, 2 flasker vin kører ikke ind af sig selv. Det skal siges at ingen på vores hotel taler andet end Italiensk, så mine begrænsede gloser bliver sat på prøve men det går bedre og bedre jo flere glas der blev tømt.
Lørdag morgen startede træningen kl. 8 så vi måtte tidligt op, Italienerne når det i morgen som de ikke når i dag, måske altså så intet hastværk, 4 timers træning til de 8 fra fredagen, tror folk var varme, så skulle der udleveres motorer og dæk, monteres og kontrollere modstandernes biler, og allerede kl. 16 var vi klar til at starte løbet, pyt det var jo kun 2 stk. 2 timers løb så god tid. Men først skulle vi lige have en kvalifikation, reglerne vi havde fået på forhånd blev ændret løbende og mange af dem kun kommunikeret ud på det lokale sprog, så kvallen var 2 mand fra holdet samtidigt på banen i spor 1 og 5, spor 1 det med de skarpeste sving havde jeg påtaget mig, Henrik skulle køre spor 5. Jeg lod Henrik vælge hvilken bil han ville bruge, vi havde på forhånd aftalt at Fiat og Simca gjorde det bedst på plast og NSU og Kadett på træ, men det var plast vi skulle kvalle på og Henrik valgte Simca'en, det gjaldt om at køre så langt som muligt tilsammen, og da Henrik havde haft sit hyr med at blive på under træningen, tænkte jeg enten giver du gas eller også pacer du ham, da starten gik valgte jeg at pace og lagde mig lidt foran og holdt hans fart og fik ham op i gear, stille og roligt ingen affald og vi kvallede som 13''er, dårligste gruppe var undgået YES.
Kai skulle lægge ud men efter 10 meter satte bilen (Fiat Abarth) ud, fik et skub og kørte 4 meter og stoppede, et par skub mere og den kom over til mit sving så jeg kunne kigge på den, intet at se, Kai løb ud og skiftede controller, troede den var defekt, ja det var den under træning men jeg havde lavet den, den næste controller og bilen lavede samme fejl, Ivan Basas hjalp med bilen og vi fik krøllet braid tilstrækkeligt til den virkede, der var kommet noget lort på braiden efter jeg havde kørt kval og starten af løbet, det hele kostede os 26 omgange og så var den dags ræs ødelagt.
Plastbanerne var ikke lige vores kop te, så det var undertegnede der kørte 5 af de 10 spor på hver bane vi skulle gennemkøre dem 2 gange og brugte kun 5 spor på hver bane da vi var 20 hold til start. efter de 2 timer var vi sidst af de 10 hold der havde kørt plast, vi byttede til NSU og træbane, her skulle jeg kun køre 2 af 10 spor så de uerfarne måtte trække læsset, det gik meget bedre på træbanen men da vi sluuttede ved 20.30 tiden manglede vi ganske få zoner i ikke at blive sidst, uden uheldet fra start var vi ca. blevet 15'er så skuffede over resultatet begav vi os afsted til Milan football fan club badia polesine, et stort hal hvor der var dækket op til 80 mennesker, her stod de små 100+ kgs mamas og nogle mere normale piger klar til at servere, igen var menuen det samme dog nu med lasagne som 2. forret, en af de mindre mamas hvis 5 årige løb rundt iblandt os talte engelsk og havde åbenbart fået medlidenhed med mig, jeg har tabt mig 5 kilo siden sommerferien og hun mente jeg skulle fedes op hvilket resulterede i skinke, aubergine, lasagne, risotto, lasagne igen, 6 stykker kød, 2 kager og vin i stride strømme, det var sgu godt klokken passerede midnat imens vi var der for jeg må slet ikke spise så meget på en dag.
Henrik styrede 1/1 bilen hjem og jeg pegede for der var mørkt på landet.
Søndag startede med ½ times varmup i det spor hvor holdet skulle starte, de 2 biler fra lørdag var frigivet og vi kunne selv vælge, klog af skade gik vi bilen efter inden start og fik rettet braid og renset dem selv om de var nye. løbet gik nu bedre dog var simca'en ikke den hurtigste på plastbanen, og jo topfarten var der, faktisk var samtlige Keld Høfler biler de hurtigste på de meget lande langsider, uanset hvem og hvor vi målte, det var jeg faktisk lidt rystet over at vi vandt 10-20 cm hver gang i alle spor. nå Simca'en kom vi fra den vejer 135 gr. mod Fiat's 118 og det betyder en hel del når samtlige sving er ultra skarpe og det hele tiden er start stop ræs, men den var valgt da træningen med Mini'en gav alt for mange affald, plastbanen gav den forventede 18 plads inden vi skulle slutte på træbanen med holdets favorit bil Opel Kadett GT/E denne bil lå bare super godt og passe de velvoksne mænd. Fra start var der stemning på Henrik følte for første gang at han kunne køre lige op og Kai fortsatte, jeg tog over og kørte det ene spor jeg var blevet tildelt og det gik super, vi kørte i gruppe med 2 hold som kun var 5 og 11 omgange foran så jagten var sat ind, de første hold blev hentet allerede i andet stint, de var også heldige at starte med at køre baglæns og måtte ud og bytte ledning, men det klarede de på 4 omgange så de andre 2 hentede vi på 20 minutter, o vores formentligt svageste spor, så da jeg kørte var de historie og vi mangelede kun 3 til dem der var startet 11 foran, 4 runder efter da Kai og Henrik havde kørt var der nu 7 omgange op til VI-slot, jeg kunne jo godt regne ud at jeg på de sidste 11 minutter ikke kunne hente 7 omgange men jeg gjorde da forsøget, fyren fra VI slot havde jeg lavet sjov med under den fri træning om morgenen og psykede ham lige inden start med håndtegn om at han skulle tage det roligt så han ikke faldt af. Om det var det der virkede eller hvad ved jeg ikke, men han kørte modterspor hvor jeg havde spor 1 og efter 1 minut overhalede jeg ham første gang, da han var røget af, jeg kunne høre de talte om os og hans holdkammerat beroligede ham om at vi var for langt efter, jeg gav gas og kort efter røg han af igen, og igen, og jeg kom forbi for 2. gang, så lagde han sig på hjul og fulgte med rundt i samme tid som jeg, inden han igen faldt af, jeg kunne ikke lade være med at kommentere det på mit elendige racer italienske, og han må have fået nerver på igen, for han faldt af flere gange på få omgange hvor imod jeg var på vej til mit 4. clean sheet, hans holdkammerater blev lettere at høre og VI slot fyren fik stabiliseret sin kørsel og tiden var gået, vi nåede ham ikke men sjovt var det, Træbane løbet med Kadett gav en 13. plads og sammen med den defekte bil lørdag rykkede vi op som nr. 18 samlet, ok placering forholdene taget i betragtning.
efter nogle timer med at få sludret af med de forskellige skulle vi ud og spise et andet godt sted, men først var der nogle timer der skulle slåes ihjel, vi blev anbefalet at køre til Montagnana en by bag en ringmur kun 15 km væk, Belgieren og tyskerne ville også køre derud, som sagt så gjort, og hvilken by, små smalle gader hvor alle fortove var buegange overdækket af husene, der var fest på torvet, med gøgl og skøjtebane og alle butikker var åbne så vi blev hængenede nogle timer og gik ind for at få kaffe og gin/tonic, jeg kørte så det blev kun til kaffe.
1845 gik turen retur til restauranten for at få aftens mad, men dagen havde jo ikke budt på uheld endnu, fredag forsvandt en kuffert, lørdag ville Abarth ikke køre, og nu holdt jeg ved en fodgænger overgang me en bil bag mig, da pigen havde passeret og jeg satte igang hørte jeg et ordenligt brag og lige efter et bump i røven, der var en 19 tøs der spillede telefoon i stedet for at kigge ud af forruden, og hun smadrede sin lille punto om i en C3 som så blev kastet op bag i mig
så gik der knap 1½ time med at skrive papirer og få afkalret med udlejningsselskabet hvad jeg skulle sikre mig, tøserne talte kun Italiensk og uheld rækker mit sprog endnu ikke til så jeg ringede til Davide fra BRM og bad ham oversætte, så talte han med en af pigerne. og vi fik styr på det hele.
Afsted til spise huset med verdens bedste pizzaer, her sad selvfølgelig Hollændere, Tyskere, Belgieren og Amerikaneren så der var fest IGEN.
Mandag besøgte vi fabrikken og så at den næste bil der kommer er en ALFA (shh.) de andre var der også og ja ham der laver alle vores dæk på fabrikken var altså bror til Giulia som havde kørt op i ryveen på mig dagen før, hun kom også ned på fabrikken for lige at ordne en underskrift og det var jo lidt dejligt at kunne aflevere bilen senere i tryghed for at ingen ville snyde de dumme dänen nu alle kendte hinanden.
Herfra gik turen omkring Gardasøen hvor jeg viste mine steder og så besøgte vi bådværftet på nabo vejen hvor Kai skulle kigge på en båd, videre til sydenden af søen for at kigge endnu en båd hos Italiens største RIVA forhandler, dem der reklamere på Ferrari F1 bilerne.
Til bergamo hvor de 2,5 kilo ost vi havde købt i Montagnana blev suppleret op af store mængder Italiensk skinke af ypperste qualita inden vi afleverede bilen helt uden problemer og kom afsted i sikkerhedskontrollen, min slotkasse skulle åbnes og så gik italierne eller amok, de tændte fuldstændig af over bilerne og hvor flotte de var, og kontrollen gik i stå i flere minutter imens de stimlede sammen for at se bilerne, man skulle tro man var paven sådan som de teede sig, vagten der tog alle bilerne ud åbnede også skufferne og UPS dagens uheld, jeg havde i kampens hede om morgenen taget skufffen med reservedel og lagt i kufferten og ladet skuffen med knive og skrutrækkere ligge i slotkassen, han tog et par ting op og kiggede også på saksen og lagde det hele ned igen inden han gav mig hånden og sagde det var flotte biler!!!!!!! PYHA den gik lige.
Ombord i flyveren syntes Ryan air ikke det var uheld nok, så fordøren ville ikke lukke, det koste lige en halv time inden det blev fikset så vi kom hjem dog ikke til tiden.
En super god tur der skal gentages, jeg har tilmeldt 2 hold til næste gang og fået start nr. 1 og 2 garanteret (kvaller sidst)