Så blev sæsonen skudt igang, og hvilket fremmøde hele 17 slotracere til start.
Vest havde knoklet for at gøre Kilderace til et hyggeligt sted og fået hjælp udefra til at passse køkkenet og hjælpe med arrangering af mad. Louise havde bagt boller så der var ikke et øje tørt, stort udvalg i tilbehør, jeg manglede ihvertfald ikke noget og der var flerre ting jeg ville have smagt hvis ikke der var en begrænsning i min mave.
Tak til jer alle 3 for et super setup.
Jeg havde sat en side op til livetiming, men glemt en fil eller to så Carsten Grønnemann fik lige password til server på sms og fiksede det sidste imens vi trænede løs og fyldte i hovedet. Så fra kvalifikations start spillede det hele. Tak for hjælpen Carsten.
http://www.race4u.dk/LiveTiming/LapMasterResultLink.htmHer kan i finde resultater og diverse data fra dagens løb, igennem hele dagen var der tætte kampe og rigtig mange utroligt tætte afgørelser, ingen fejl på tæller systemet og banen havde fået ordentlig strøm hele vejen rundt, ligesom folden under broen der fik flere til at falde af sidst var væk, en fornøjelse at køre race, også selv om man skal høre på Kenny og Robert som på de mest fantastiske måder prøver at skaffe sig ekstra meter i sporet og snyde sig til omgange
Overskuddet fra 2017 sæsonen blev brugt til præmier som blev støttet lidt af SlotWorld forretningen, således at hovedpræmien kunne blive en hel Mini-Saloon bil, dertil 5 sæt trøstepræmier med dæk og braids.
Alle deltagere fra 2017 havde fået et lod i puljen for hver afdeling de havde deltaget i.
Silas dagens eneste junior (de 2 andre var optaget af Håndbold kamp og Vinter ferie) fik lov at foretage lodtrækningen, og da han er lige så fræk som sin far trak han selvfølgelig sin far og af posen som vinder af Bilen, trøstpræmierne gik til Torben, Dennis, Henrik, Vest og Keld.
Tilbage til racet, Christian med sin NSU satte pole og tog sig af sejrene i alle 3 løb, personligt fik jeg næstbedste kval til med min nye Renault R8 Gordini, den gav en 5 plads i 1. løb og som vanligt skiftede jeg bil til hvert løb, Simca'en skaffede også en 5. plads men min NSU gav kun en 9 plads.
Dagens 2 i point blev Jesper, og Anders fik 3. pladsen altså 3 debutanter i top 3 tillykke til jer alle 3 det havde vi nok ikke lige ventet os i den gamle garde, men fedt vi kan få en bredere kamp i år.
Sidste sæsons top 3 Robert, Keld og Kenny sluttede langt nede, 8. 6. og 5. plads så vi tager nok i træningslejr
Foto Brian
For dem med FB er der også video
https://www.facebook.com/adrissacf/videos/10214932198073704/?t=1