Forfatter Emne:  1. løb i DES vel overstået  (Læst 2138 gange)

Offline lars_jacobsen

  • Moderator
  • Scaleracer
  • *****
  • Indlæg: 1222
    • Vis profil
  • Navn: Lars Jacobsen
1. løb i DES vel overstået
« Dato: Februar 12, 2012, 19:30:43 pm »
Hej til alle deltagere der valgte at bruge fredag/lørdag i selskab med en ordentlig flok ligesindede til DES løbet i Kolding
 
Det har været et stort arbejde at forberede løbet, men ud fra de kommentarer vi har fået herinde + snakkene under selve løbet, så tyder det på at vores koncept har ramt plet. :) - det er vi selvfølgelig rigtig glade for, og det viser med al tydelighed at LMP race er kommet for at blive!! :)
 
Lørdag startede tidligt med åbning af klubben kl 0745 hvor de fleste hold stille og roligt kom glidende - der var fri træning indtil kl 0925 og specielt de hold der ikke deltog i træningen fredag aften var meget interesserede i at lære koldings fede bane at kende.
 
Vi havde fra start lagt et stramt program for hele dagen, og må i bagklogskabens lys erkende at der skal laves småjusteringer til dette - ihvertfald i forhold til præteknisk kontrol osv. Lørdag har givet os en masse erfaringer som vi kan arbejde videre med, og en ændring af dette kommer allerede til næste løb i København :)
 
Spor 2 døjede med strømmen fra morgenstunden men en heroisk indsats fra Per (KMRC) og Claus (DES/Superslot) fik løst dette problem så alle 6 spor kunne benyttes  - en "lille" fordel når 6 hold skal køre langdistance løb ;). Ud over strømproblemerne havde vi også et lille problem med aftastningen på et af sporene, men igen blev dette løst af "teknikerne"
 
Generelt skylder vi en stor tak til KMRC for afholdelse af løbet, meget positivt med flinke og hjælpsomme mennesker - TAK HERFRA, vi kommer gerne igen :)
 
Vi havde egentlig planlagt at skrive en større afhandling om løbet, hvordan det var gået de enkelte hold osv, men måtte erkende at tiden simpelthen ikke var til det, så håber de deltagende hold kan være med til at fortælle lidt om deres egne erfaringer + skrive om hvordan løbet var :) (noget som flere allerede har gjort)
 
Resultater, statistikker osv kan ses inde på DES siden, men for god ordens skyld er her det endelige resultat:
 
1. Woodslot                       3170 omgange
2. Slotgear Racing               3112 omgange
3. HMRK Racing                  3055 omgange
4. Charlies Angels               2983 omgange
5. West Coast Racing         2972 omgange
6. Skive Miniracing             2926 omgange
7. Gimle Racing                  2855 omgange
8. GRC Racing                   2826 omgange
9. P.A.F. Racing                2795 omgange
10. Racing for Vikings         2743 omgange
11. Team Yvette               2410 omgange
12. Neckcheese Racing       2300 omgange
 
Som i kan se af ovenstående så blev det en tæt affære, og flere hold havde uhyre tætte dyster i løbet af dagen - ingen kunne vide sig sikre på deres placering da blot en lille defekt kunne vende op og ned på det hele.
 
Woodslot vandt meget fortjent løbet, de kørte fra første omgang hurtigt og stabilt, og deres erfaring med denne type løb gjorde også at de i vid udstrækning undgik de værste problemer - nogen vil kalde det held, jeg vælger at kalde det erfaring. Godt nok røg deres bagvinge på et tidspunkt, men reparationen var overstået på 5 omgange og så gik det igen over stok og sten. Slotgear var reelt de eneste der kunne true deres sejr, men forspringet viste sig at være for stor en mundfuld, så de må øve noget mere til næste afdeling ;)
 
Som arrangører er vi også blevet meget klogere på ting der skal ændres til næste afdeling, vi fik en masse positiv og kontruktiv kritik i løbet af dagen, og dette er alt sammen noget vi har taget til os. Vi har allerede en del ændringer til regler, afvikling osv. klar til afdelingen i København, og ser det kun positivt at folk kommer med deres meninger og holdninger til hvordan løbet kan blive endnu bedre. Alle ændringer vil blive offentliggjort på www.des-race.dk i god tid inden løbet.
 
Det er vigtigt for os at pointere at DES serien godt nok styres af Lars J og Claus, men det er ikke VORES serie, det er de deltagende holds serie, og derfor vil vi gøre vores bedste for at imødekomme alle de gode forslag vi har fået.
 
Det mest positive er, at vi har fundet et regelsæt og en løbsform som kan samle alle 1/24 Scalerace kørere i Danmark, noget som andre tidligere har forsøgt, men ikke er lykkedes med. Vi har lagt os meget tæt op af et succesfuld udenlansk reglement og derved gjort det interessant for alle at køre med, for nogle hold udelukkende for at få afprøvet og kørt race med deres biler, men for andre der kan bruge serien som forberedelse til de løb de kører i udlandet.
 
Kigger man på de deltagende hold, så kom 7 hold fra Jylland og 5 hold fra Sjælland - fedt at så mange ønsker at bruge en weekend på at dyrke denne fantastiske sport/hobby sammen med ligesindede - og det er netop hele konceptet bag denne serie - at få så mange legekammerater som muligt.
 
Vi er sikre på at løbende forbedring af regelsæt og afvikling kan gøre denne serie både bedre og endnu større i den kommende tid, hvem ved, måske vi får behov for 24 timer til løbene i 2013 :)
 
Der skal lyde en stor tak til jer alle for en god stemning, et fair race og en helt igennem fed dag
 
Vi glæder os allerede til løbet i København til juni - og tro os når vi siger at forberedelserne er i FULD GANG
 
:)
 
MVH
Lars Jacobsen