Hej alle
Tak for et godt løb i går, ja altså for mit vedkomme løb 1. Indtil 20 sekunder før løbet sluttede lå jeg P1, men røg så ind i noget tingeltangel og Thomas Mortensen smuttede forbi og selvom han var vingeskud (sløv motor) og jeg hentede ham hurtigt, løb tiden desværre ud og han sluttede 3-4 meter foran 🙃. Løb 2, blev noget kedeligt noget. Jeg havde i pausen skiftet motor da jeg oplevede at den blev langsommere. Samtidig satsede jeg og skiftede til en lidt lavere gearing. Resultatet var ikke nogen succes og kunne i starten ikke følge med, heldigvis kom der lidt liv i den nye motor og jeg kunne, halvdelen inde i løbet, køre nogle fornuftige tider. Men da var det for sent og kunne ikke komme længere op end P5. Desværre nåede jeg aldrig dertil, for i næstsidste stint skulle jeg køre spor 4 og her var braiden blevet krøllet på vej ud på langsiden og det resulterede selvfølgeligt i to affald, med nogle vilde påkørsler til følge, hvor det sidste - aflivede min Porsche.
Tak til Kenny for husly og muligheden for at køre på den super fede bane